Opnå smuk og naturlig ansigtskulør
Kosmetisk akupunktur kan fremme en smuk og naturlig ansigtskulør og give dig glattere hud med mere liv og glød – helt uden injektioner. Behandlingen hjælper bl.a. med at afspænde og opstramme de små muskler i ansigtet, mindske rynker og furer, lette på hævelser og poser under øjnene og den kan hjælpe med at løfte tunge øjenlåg og hængende mundvige.
Behandlingen foregår med meget tynde nåle, som stimulerer blodcirkulationen og kollagenproduktionen og den hjælper med naturligt at opstramme og løfte huden. Metoden er meget skånsom og uden bivirkninger. Mange oplever en beroligende effekt, som kan resultere i mindre stress og mere afslappethed.

Behandlingen
Hos Krop i Balance kombineres kosmetisk akupunktur med lys- og oxygenbehandling.
Behandlingen starter med en snak om, hvilket område du gerne vil have behandlet.
Derefter får du en grundig rensning af ansigtet og der placeres de nødvendige nåle.
Lysbehandling foregår i 20 min. for at stimulere huden yderligere.
Nålene fjernes forsigtigt og huden tilføres serum og oxygen med en maskine, som blæser/pumper oxygen og serum ind i din hud.
Til sidst får du en ansigtscreme på sammen med en let ansigtsmassage og behandlingen er færdig.
Jeg anbefaler 3-5 behandlinger over 14 dage, efterfulgt af en månedlig opfølgende behandling. Mange oplever allerede synlige forbedringer efter få behandlinger.




